O Ronges Pragt! O Himmelst Glade! 
Hvo kan fuldkommen fkildre Dig! 
Paa Rongens Hoved⸗ Slot har Fryd sit Hoved⸗Sade; 
See! hvor den yndigst viser sigh 
Den blinker frem med takkelige Lader, 
Og lader sig suldkommen see 
Fra Rongens Majefiæt, som Brudens Gøye Fader 
Indtil den Allerringeste. 
Hoad storste Haab har hoyst formodet, 
Det her i Dag i Norden skeer : 
Et Lige Par af Ronge⸗Blodet 
Vi her i sand Forening seer: 
De Begge To fra Store Konger flammer, 
Og Begges Dyd befindes Stor: 
See dog! hvor Naadens Gud vor Ronge⸗-Huus annammer, 
Og setter det i storste Floer.