Z. t. K. 5642547. - i.
Indenlan-jke Efterretninger.
Kjobenhavn, den L. Mar.
— Bndgettet for 1842. Som vi igaar
have anfort, uogjor den calculerede Overballance
for 1842« 334,700 Rbd., eller c. 366,000 Rbd.
uiinbrc cnv t Budgettet for 1841, hvilket er be-
virket ved at Jndtcegterne i 1842 ere anflaaede til
168,000 Rbd. mindre, og UdZisterne tik 200,000
Rbd. mere, end i forrige Aar. Den vcrsentligste
Formmdstelse i Jndtcrgterne hidrorer fra Öre
sunds- og Stromtolden, der i 1842 er anflaaet
til henimod 200,000 Rbd. mindre end t 1841,
hvoraf dog en Deel kan venteö indvundet ved den
forogede Skibsfart. Fremdcles er Overfluddet fra
Lauenburg ansiaact til 68,000 Rbd. ri'ngcre end i
1841. Derimod er enkelte andre Jndtcrgter for
ogede , saasom Overstuddet af den flesvigholstenfle
Canal med 32,000 Rbd., af Domainerne i Dan-
mark med 28,000 Rbd., i Hertugdommernc med
18,000 Rbd., af Told og Consumstionsintraderne
1 Danmark med c. 77,000 Rbd. Af Udgifterne
er til Bcfiddelferne paa fKysten Guinea anstauet
40,000 Rbd. mcre end i 1841, til Penst'oner, paa
Grund af de foretagne Rcductioner, 68,000 Rbd.
mere end i 1841, til Videnflabers og Kunsters
Fromme 22,000 Rbd. mere end i 1841, hvorimod
ved Militairctaten er anvendt omtrent 80,000 Rbd.
mindre end i 1841. — Dct udkomne Budget
afgivcr saaledes heclt igjenncm et, om saadant be-
hoves, nvt Bcviiö paa at Regjcringen med Fast-
hed feiger den leigte Plan for hele Statshuus-
holdmngen, og uafbrudt strceber efter at bringe
Jndtcrgter og Udgifter ncermere til Normalregle-
mentets Bestemmelfer.
— Nheden. Jdag Morgen Kl. 3^ begav
H. Kgl. Hoihed Kronprindfen fig ud til Fre
gatten „Thetis" med Admiralitetets. Chaluppe.
Summe Dag Kl. 87« Formiddag, affeilede
Fregatten „Thetis" paa 46 Kanoner, commanderct
af Capitain Zahrtmann, Adjutant hos Hs.
Maj. 5<ongen, Commandeur af Dbr. og Dbrmd.;
bestemt til Lissabon, Tanger, Gibraltar, Algier,
Tunis, Athen, Constantinopel, Smyrna, Alexan
drien, Malta, Neapel og Livorno, for derfra at
bidfore Thorvaldsens Arbeider.
Samme Tid affeilede Cadetcorvetten „Flora",
commanderet af Capitain C. C. Pallud an, Rd.
af Dbr., bestemt til Lissabon i Folge med Fre
gatten.
Ligeledes affeilede paa samme Tid Peile-
Cverter „Cathrine Rebecka, commanderet af Pre-
.mierlieutcnant Bocher, bestemt til Cidcren.
Samme Formiddag Kl. 97» begav Hs. Maj.
Kongen, HdS. Maj. Dronningen samt Folge dem
ombord i det Kongl. Jern-Dampstib „LEgir",
comnfanderet af Premierlieutenant O. Lütken,
som derefter strax afgik til ovenmeldtc Fregat.
— Largeercimen. Den t indevarende For
aar afholdte forencde Lcegcexamcn er absolveret af
folgende Candidater, der have crholdt cftcrncevnte
Characterer: 6te og 7de April: T. B. Bloch,
Land, og F. Piraly Land. 8ve og 9de April:
G. C. T. W int her Laue!, og P. A. Knudsen
Haud. ill. pr. gr. 11 te og 12te April: G. A. F.
Hansen Haud ill. pr. gr. og C. T. Casse
Hand ill. 806. gr. l3de og 14dc April: C. P.
Jldsted Hand ill. seo. gr. og C. Melchior
Land. 15vc og 16ve April: A. H. Claussen
Haud ill. pr. gr. 18vc og 19de April: C. C.
Lind Haud ill. pr. gr. og C. V. C. Reymann
Land. 20de og 21ve April: F. Horncmann
Haud ill. pr. gr. 23dc og 25de April: F. Brun
Haud ill. pr. gr. og R. F. Peterscn Haud ill.
pr. gr. 26de og 27be April: Cn Xon coutem-
tiendus. — Foruden ovenneevnte 15 Candidater
(af hvilke 5 erholdt Land., 7 Haud ill. pr. gr.,
2 Hand ill- «ec. gr. og 1 Non conterrinendus)
meldte fig endvidcre 4, af hvilke 3 forlode Examen
og 1 blev reieceret.
— Theatret. I Astes opfortes for forste
Gang Prof.HauchsSorgcfpil: „SvendGrathe
eller Kvngemodet i Roeskilve" og vandt
meget Bifald under Opforelfen, nrcn modte en faa
stcerk Opposition efter Teppets Fald, at det neppe
vil holde fig paa Skuepladfen. Digteren har i
-st'ne foregaaende dramatiste Va'rker fornemmcligcn
viist fig fom en fjelden dygtig Frcmstiller af Cha-
tilfoiedc den Anden. Der feer man, hvad der folger af
at gjore Tjeneste l et Harem!"
' Den stakkelS Frantö künde ikkc holde dette ud. Efter
et halvt Aars Forlob var pet ude med hanS Taalmodig-
hcd. Han forlod GencralenS Tjencstc og traadte igjen
ind i Arinecns Rcrkkcr. I Bataillen ved Eanopus flog en
Kanonkugle ham midt over. Hans General var mindre
heldig; Han overlevede den franste Expeditions Uheld.
raktcrer, og dct iscer saadanne, dcr^'staac dunkle dg
gaadefulde i Historien, forfoerkclige ved deres Daad,
men uforklarlige i deres phychologistc Natur, fordi
de frygtelige Lidenstaber, hvoraf de beherstedes,
udviklede fig under dyb Forstillelse og kun aaben-
baredc fig i ra'dsclsfulde Handlingcr, der syncs
pludscligen at vcere sprungne frem, cndstjondt de
kun maae vcere Rcsultater af lange Kampe i For-
brydercns Jndre. Den humane Digtcr folcr sig
levende opfordret til at bortrive det Slor, der
omhyller saadanne Charaktcrcr og at aabenbare
deres indcrfte Vcrfen for Verdens Oie; thi baade
understottcr Han, ved at conftatcre deres Mcnne-
fielighed, Troen paa den guddommcligc Retfcrrtig-
hed, der ikke var tcenkclig, hvis et Mennestc künde
i sit Ophav vcere absolut ondt; og vcrkkcr hau
Skrcrk for Forbrydelsen ved at vife, hvorledes ikke
blot dens Folger, men selve dens Undfangelse og
Udklcrkning ere Sjelemarter og Undcrgang af den
AandSstyrke og Frihed, uden hvilke intet fandt
aandigt Liv er til. Skildringen af saadanne Cha-
rakterer fordrer imidlertid ikke blot et meget dybt
Studium af det mcnncstelige Hjerte, men ogsaa et
stört Tafent til at finde og fremhceve indholdsrige
og betydningsfulve Momentcr, og til at forcne dem
saaledes at de komme til at danne et Heclt, der
ved phychologistc Rigtighcd og cn kräftig, bestemt
Tegning faaer drn invrc Sandhcd, fom alene kan
give dem Virkning og Gyldighet. At Hauch
heri er en Mefter, dcrfor have vi de klarcfte Be-
vifcr i ethvert af Hans digteristc Vcerker, men for-
nemmelig i Hans störe Skildring af Tiber. Det
starpe Blik, hvormed Han gjcnnemstucr den mcn-
nestelige Sjels Afgrundc, er ved dette udmcerkete
Charaktcermalerie faa godt gjort, at Enhver, der
vil domme om Hans Fremstillingers Vcerdic fom
phychologistc Skilvringer, maa feie sig opfordret
til den omhyggeligstc Overveielfe, inden Han erklce-
rer sig mod Rigtigheden af ct ellcr andct Partie
i Hans Billedcr. Den Betydning og Bestemthed,
der ligge i ethvert cnkelt Trcek og der inderlige
Forhold, hvori alle Lincamcnter og den hele Holt-
ning staae til hverandre, gjore det ogfaa hoist van-
steiigt at give Hauchs storrc Charakterer en fyl-
destgjorende theatralst Fremstilling. Skuefpillerens
Dirtuositet stal ikke i dem aabenbare sig ved at
opsi'ndc, men ved klart og bestemt at gjengive.
Han maa ferst stille Charakteren for sig i dens
Hcelhcd og derpaa ved Skarpsindighed og Jndsigt
t dens aandigc Natur trcrnge ind i Digterens Hcn-
sigt med enhver Periode, thi her er Intet Uten det
har sin bcstemte Hensigt, og derfom Skuefpilleren
ikke klart satter den, derfom bau ikkc netop trcrffcr
det Udtryk, Digteren har villct lcegge i Ordene,
da modarbrider han Ham: Han fvcekkcr ikke blot
Virkningen af den störe phychologistc Sandhcd, der
er tiistede, men frembringer Nogct, fom staaer i
ligcfrem Modfcetning dermed og g)or Charakteren
i samme Grad forvirrct og fälst paa Scenen so^r
den er klar fra Digterens Haand. Her er det
ikke nok at Skuefpilleren er i Besiddelse af störe
physi'stc Midler. uden Aandsdannelse, Skarpsindighed
og Kritik vil Han aldrig kunnc frembringe ct fuld-
stLNdigt Charakteerbillede. Et saadant var Dr.
Ryges Fremstilling af Tiber i hoiestc Grad.
(Sluktes.)
— Geistlige Gmbeders Indtcogr. Al
ling og Tulstrup Sognekald i Aarhuus Stift, gl.
Angivelfe 160 Rd.; har nu folgende Jndtcegter:
1) Korntiendcn af begge Sognes ticndeydcnde
Hartkorn udgjor c. 35 Tdr. 2'Skpr. 1 Fdkr. Rüg,
61 Tdr. 5 Skpr. Byg og 44 Tdr. 4 Skpr. 3
Fdkr. Havre. 2) Offer og Accidentfer 80 ä 90
Rbd. 3) Qvcegticndd 8 ü 10 Rbd. 4) Rannest
9 Lpd. Ost og 70 Sncfe Mg. Pra'ftegaardcn
staaer for Hartkorn 3 Tdr. 6 Skpr. med et Areal
af 54 Tdr. Land ; til Prcestegaardcn horer 4 fmaac
Skovparceller. En Annexgaard i Tulstrup med
Hartkorn 3 Tdr. 1 Skp. "fvarcr, foruden alle 3
Ticndcr, i Landgilde 1 Td. 2 Skpr. Rüg, 1 Td.
4 Skpr. Byg samt l^/»Lpd. Smor aarlig. For ct
Stykkc Jord paa Torring Mark, som har ligget
til Embedet, men er afstaaet til Skoleleereren i
Torring, haves en aarlig Godtgjorclse af 3 Rbd.
ger), Dode 79 (24 Moenk, 23 Ovinder, \4
Drenge og 18 Piger), altsaa ere 1 flere fedte cnv
dode. De angivne Dodsaarsager ere: Alder-
dom 9, Beteendelscsfcbcr 8, Brystsvge 6, Ca-
chexie i, Diarrhoe 1, Druknct 1, Drcrbt sig sclv
1, Dodfodt 1, Feber 2, Forhcerdelse 1, Jnvvor-
tes Svaghcd 5, Krampe 13, Krceft 1, Nervefe-
Tvdjklan-«
Fra de« baierfke Grcrndse, den 16vf
! April. Hoitstaaende Geistlige forfikre, at Hs. Hel-
lighed Paven nu har taget den Beflutm'ng, i
i noestkommcnde Sommer at besoge ct osterrigst
Bads Loegekilder. Man troer almindeligcn, at
i Hs. Eminence, Fvrst-Erkebistop, Cardinal Schwär^
der 1, Ryefod 1, Roscnfebcr 1, Slagflov 3, zenberg har foranlediget og beftyrkct Paven i dette
Steen 1, Strubchoste 1, Svindsot 10, Trodste ! Forehavende.
Embedet er iblandt dem,
tclsc i Skatter. (C. T.)
der nyde scerdeles Let-
— Fodte ajg Dode re. I Ugcn fra den i
23de til 30de April ere her i Staden copu- !
lerede 17 Par, Fodte 80 (41 Drenge og 39 Pi- -
2, Typhusfcber 1, Vatterfot 3, Uangivne Syg
domme 4.
A-enLan-llie Efterretninger.
Everbkik.
Kl. 17s modtoge vi Dampstibet „Christianden
8de'/ Hamborgerposten af 29de April, der bragte
cngclste Avifcr af 26de og franste af 24de April.
Frankrig. EtRygte, fom ikke vilde stjcrnkes
Tillid, berettcde, at Conseilet havde bestemt ufor-
tovet at ratificere Disitationstractaten. — Enkelte
Krigsstibe ere desarmerede. — Over London
haves Efterretninger fra Paris af 24de April.
Den franste Regjering har modtaget Dcpescher fra
Baponne hvorcfter der spanstc Senat havde for-
kastet Marlianis Forstag med Hcnsyn til Marquis
de Boissys Tale i det franste Pairskammcr, med
cn Majoritet af 76 Stemmer mod 1. — Den
franste Krigsminister havde tilftillet begge Kamrene
en Rapport til Kongen om Fceftningsarbciderne ved
Paris i Aarene 1840 og!841. Udgifterne havde
i 1840 udgjort 5 Millioner Francs og i 1841
25 Millioner Francs, hvorcfter der cndnu af de
af Kamrene bevilgcve 37 Millioner er en Sum til-
bage for det lobende Aar. — Tydskland.
Professor Mittermaier har afstaaet det paa ham
faldnc Stcendervalg. — I Bayern gaae flere
Protestantcr i dissc Dage over til den catholste
Religion. — Fra Magdeborg er tilsendt Forening
for Opforelfen af Colns Domkirke som en Gave
Luthers Forlovelseering, hvilken ventelig en ellcr
anden hoi Person vil betale med cn hoi Priis. —
England. Billen om Jndkomststatten er den
22de April lceft anden Gang i Underhufet; den er
blevcn trvkt og udgivet paa Underhufcts Bcfaling
med 189 Clausuler paa 130 Foliofider. Hr. Bullers
Amendement om at opfcette LcrSningen i 6 Maancder
forkaftedcs mcd en Majoritet af79St. (155 mod 76).
Den 25ve blev, efter at Hnset havde eonstitueret
sig til Committec-Dispussionen om Jndkomststatten
fortsat. Den Clausul, der paalcrggcr al Landeien-
dom en Afgift af 7 d. pr. £, den, der paalcrggcr
Forpagtcrens Jndtcegter, bcrcgncde til den halve
aarlige Bcrrdi, 37« 6. pr. £, gik igjenncm uden
Afstcmning. Ved Clausulen angaaende Annuite-
icr og Dividender, der bctalcs af de offcntlige
Kasscr forcflog Hr. Richard , noale Resolutioncr,
der faldt igjenncm med cn Majoritet af 136 Stem
mer (243 mod 117).
Nusland.
Journal de Francfort (der byppigt tjcner til
Organ for halvtofficiclle russiste Meddelelser) be
reiter fra St. Pctcrsborg, at Auledningen til de
i tydste og franste Blade for kor! Tid fiden indc-
holdte Rvgter om en Militairopstand alene har
vcerer den, at cn pensioncrcr Lieutenant i et An-
fald af Sindforvirring har opfordret Chcfen for
et Garderegiment til Opstand og tilligc anmodet
ham om at meddele Storfyrft Michael Hans (Lieu-
tenantcns) afsindige Skrivelse. Tenne Begivenhcd
var bckjendt over hele Pctcrsborg uden at man
tillagde den ringeste Betvdning; men den stakkelS
Sindsforvirrede var givet i Lcrgernes Hamder.
Italien.
Nom, den 16de April. For kort Tid siden
blev i Bucnos-Ayrcs'S og Chilis Navn af Gene
ral Borgono forlangt Geistlige til hinc Lande;
200 udvandrede spanstc Geistlige bleve af Gene
ralen engagerede til at gaae deichen; i Peru her-
stcr samme Mangel paa Prcester og en allerede
anmcldt Deputation, der er underveis fra Cuzco,
vi! bete Pairen om Prcester til hine Dioeceser.
Der stal da si'ndcs hele Districter, hvor den Geist
lige kun kan komme hcn cengang om Aaret for at
läse Messe, dobc, holde Skristcmaal og siede til
Alters.
Wien, d. 19de April. Hr. Pageot vil
»'morgen forladc Wien og vendc tilbage til Paris,
da Hans Reise til Berlin ikke loenger synes nod-
vcndig.
Frankrig.
Paris, den 21 de April. Bore Blade have
» de fitste Dage bestjeftiget sig med Rygtet om
en polirist Amncsti, som Regjcringen stal have
»finde at publicere den Iste Mai, Köngens Fod-
fclsdag. Dog veed man for Oieblikket i de hoiere
Kredse endnu intet derom; tvertimod holdt Alle,
der ere noiere bckjendt med Hr. Guizotö Politik,
dcnne Efterrctning ligcfrem for ugrundet. Jeg
har allerede cngang for habt Leilighed til at be-
mcerke, at nagtet Hr. Guizot i Gründen er en
Tilhcrnger af det samme conservative Princip som
Grev Mole, dog de Midler, ved hvilke hvcr »feer
sogcr at gjore sit System gjcelde»»de, ere va'sent-
lig forstjellig forstjclligc. Medens Grev Mole
synes tilboielig til Mildhcd, er Hr. Guizot af
den Mening, at man kun ved Strcrnghed kan af-
veebne de politiste Factioner i Frankrig. Den
Strenghed, Cabincttct Soult-Guizot systematiff
anvender mod den franste Presse, synes at tale
tilftreekkcligt for, at Hr. Guizot endnu ikke har
opgivet sin Mening, og at Rygtet om en fore-
ftaaende Amncsti er uforeneligt med dct nuvcerende
Cabinets Politik. Hvad der imidlertid gav An-
ledm'ng til et saadant Rhgte var cn Artikel t
Journal des Debats om den nylkg af Kongen af
Sardinien udstedte Amncsti, i hvilken Artikel blandt
andet gjordes den Bemcerkning, at de constitutiv-
nelle Regjeringer plciedc at give deres Amnestier
en storre Udvidelse. Journal des vebats's noget
starpe Sprog, der vakte nogen Opsi'gt i vore
diplomatiste Kredse, vil man forresten tilstrive den
Omstoendighcd, at den for nyligt er blcven forbu-
dcn i de sardinste Stater.
Den 22dc April. PairSkammeret har
idag med 100 imod 5 Stemmer antaget et Lov-
forflag om Forogelsen af Personalct ved 6our
royale i Pa-is. Antallet af Raadernc stal for
Fremtiden, uden at regne Prcesidentcrne, foroges til
60, vcrncrst ansoettcs en femte Gencral-Advoctat
hvorimod Generalprocureurcns Subftituters Anal,
stal nedfcrttcs fra 11 til 10. Baron de Dau-
nant gjorde opmcerkfom paa, at Personalct ogsaa
var utilstrcekkeligt ved. andre Cours royales, navn-
ligcn t Nismes, Poitiers, Montpellier og Pau^
Der vare rigtignok faa mangc Raadcr ved hver
af diese Retter, som Lovcn bcstemte, »ncn selv dette
reglcmcntedc Antal var ikke tilstrcekkeligt for de?
lobende Forretninger. Seglbevareren aner-
kjendte Rigtigheden af denne Demcerkning, og lv-
vede i ncrste Session at foreloegge et mere orn-
fattende Lovforslag t») Forogelsc af Retspcrsonalet,.
hvor dette maatte udkrceves. Vidcre Discussiorr
fandt ikke Stcd. I Deputer etkamm.eret, hvis
Mode igaar forresten var uden Interesse, hce»»d-
tes ct tcmmeligt meerkcligt Tilfceide. Marinc-Mi-
nisteren havde i Bcgyndelscn af forrige Maaned
forestaact sterc Supplemcntar-Crcditer for fit De
partement. Committcen, under hvilken bemcldte
Lovforslag var hcnlagt, lagde imidlertid Marke til,
at tiefe Crediter allcrede engang vare forlangte,
og Hr. Duprat vilde netop nedloeggc sin Rapport,
i hvilken var hentydet paa denne „Feiltagelse,
paa Prasidentens Bord, da Marinemineministere»r
besieg Talerftolcn og oplcrste en kongelig Ordon-
nants, fom tager hine Credit-Forflag tilbage.
Dcputeretkammcrets Bureauer have igaar
discuteret flere Lovforstag. Forst blev en Credit
paa 200,000 Fr. til Hoitideligholdelfe af dette
Aars Julifest discuteret. Flere Dcputercdc an-
droge paa, at diese Udgifter for Fremtiden stulbe
falde Staven Paris og ikke Skaten til Last, meri
Mim'sirene for det, Jndre, for de offentlige Arbei
der og for Handelen erlcerede sig bestemt imod
denne Forandring. Derpaa fulgtc Discussionen:
Kärucrn.
i.
En af de Granbsestcedcr i Sverriq, der have den
stjonncste Beliggcnhcd, er unegtelig dct Ulle Helsingborg.
Paa den cne Sidc er Dresunvet med sin livlige Sofart,
paa den anden en Rcrkke Bakker med deres Hanger. Her
har man lange Trapper at kkatrc op ad, eller bugtede
Gange at lpftvandre i; man kommer faalcdeö fra den ene
Tcrradö til den anden. indtil man befinder sig paa Toppen
ved nvglc smaae Pavilloncr ellcr Lysthuse. Disse omgives
«Esten alle af Blomstcrpartier, og mangc have en Flag
stang paa Taget. I en Sostad vil man ikke engang paa
Bakkcrne ind ad Landet til undvarc vaicndc Flag, og saa-
ledcs har Helsingborg ogsaa sine. Hvo veed, om ikke
Byens ungc Dotre selv have brodcret paa' dem ct eller
andct Sindbillede; thi de elfte Hauger ne og bidragc der-
for til dereS Pryd. ligesom de Skjonnc i fordums Dage
broderede Sk»ccrf til deres Andlingcr.
Selv fra Sundcl yde de et fmukt Skue disse gronnc
Hoie med deres srcdclige Casteller, hvis man maa falbe
de med Flag fmykkcde Lyflhufe saaledes, men stiounerc er
dog Udsigtcn fra dem over Sundet til den danste Kyst.
Jeg havde ncrr sagt til den srcmmcde Kyst, men dct er
den ikke langer, gammelt Nag er ndflcttct, Jordommcn
svunden, Bcnstab og Tillid herfter imcllem de noere Na-
bvcr: Sundet adsiillcr ikke langer, dct forcncr de tvenrc
Folk. Og med Tanken hcrom har Du saamcgct storre
Nydclse ved dct smukke Maler-, der liggcr for Dig.
Men naar Du er bleven fcrrdig med ai bciragte dct
og igjennem Kikkerten har taget i ncermere D-esyn bei»
stolte Seiler, der saluterer den danste Fcrstmng, cllcr^hvis
Du ikke hellere lcegger Dig ncd paa den gronnc Slctrc
blandt dens vellugtende Vieler, ellcr dvcrlcr ved den
perlende Kilde under Lindetrceerne, ellcr maaftee allcrhclst
opholder Dig hos en eller anden Dryade hist i Lovsalcn,
faa begivc vi os igjennem den lille Port bagom Lpsthikset
ind i , Bangen" eller ByenS Mark. Her komme vi til
et gammelt Taarn, som reifer sig midt i en Scedcmark.
Ptougcn har indstrcrnket den Plads, hvor der fordnm laac
en Valdig Fastning, hvoraf dette Taarn er den cneste
Levning. Den var ikkc altid Forsvarets men ogsaa Un-
dcrtrykkelsens Borg og nu böiger Sadcn dcr^ med gylpne
Ar, Uvdertrpkkeren er salbet og en rig Host er dlevcn
Gevinsten. Med den endnu tili-agcftaacnde Rum bar man
udsonet sig, der vore Gras og Blomfter paa den, tet er
Fredökrandscn om dens Jsse; den er et Kjendemarke for
den Svsarende, cn Beileder til sredelige Kyster. Man
elfter den Gamle, og den lille Stad har leirct sig ved
hanS Fod for at sine op til ham og ligesom lptte til.
hvad Han monne have at sortalle fra de hensvundne Tiber.
Skjondt arret af den langvarige Strid, har Han i mangc
Aarhundreder trodset Odelaggelsen; og, ulig andre Ruiner
i Landet, vedligeholder Han sig selv og fordrer ingcn Bc-
lostmng fra Statcns Sidc. Udcnvarkcrnc ere faldne for
lange siden, „Kjcrnen - staaer tilbage, og man har dersor
gwet dette Taarn dct velfortjente Nav« „Kärnan".
Man formcner, at Hclsingborgs starke Fastning flrivcr
sig fra Margarethas Dage, denne argjerrige Dronning,
der faa bannende sagde til der fvenftc Folk: „Gjcmmcr I
mine Breve! Jeg stal nok beholde Ebers Fastninger!"
Flere af Unionökonqernc opholdt sig Tid til finden i
Kärnan. Der friredcs kongelig Bilager. fodtes Fprsteborn
og dode Kongcr, iblandt bisse Christopher ar Baiern,
denne velmaftcde Regent, der lcvcde i Bellcvnet af de
Skatter, Han udpresscdc af Folkct. Lanhcts Born spiste
Barkebrod, Han beholdt „Kjcrnen" for sig, og lob dem af
Naadc bchotde Stallen.
„Nu er dct ude med Ovc Gjeddc, Han fpifer Gras
og fodrcr sinc Klader med Halm", sagde cngang cn svenfl
Bonde, der havde varet i Kärnan og der trfiffet davarendc
Slvtsfoged Gjeddc. da hau fab tilbordS. Han spcftc
Salat og den var efter Bondens Mening Graö: han bar
cn spanst Dragt med Silkepuffer og det künde, mcentc
Bonde, ikke vcere andct end cn hüllet Troic, som inan
havde stoppet Halm i HuUcrne paa. „Nu er det ude med
KärnanS Hcrlighed", kan man ligeledes sigc, nu title hvcr-
ken Konger ellcr Commandantcr mcer ud af dens Skydc-
hullcr. Men Taarnct staaer dcrfor ikke ubcboet; det har
JndvaaNerc af et andet Slags, der i Hundredctal bygge
deres Rcder der. De syncS at vcere-en privilegcrct Kaste,
der holder sig paa Hoidernc, hvor de, med Feldtraabet
Klar! Klas! svcrvc om i hvidc Krebse, hvorpaa de oste
scrnke sig ncd paa Stadens Kirke, en tcet og fort Skare
lig Msrkcts Aandcr. De bedcckkc Taget ligesom om Kir.
kcn var i Fare, raabc deres Klas! og samlcs under den
gyldne Taarnhane. De ere meget anestolte disse Krager
eller „AUikcr" som de kaldes i Skaane. Der ere ikke ret
mangc iblandt dem, der forladc de gamle Taarnc for ab
opflaac deres Bolig hist cg her i den lave By.
Oste seer man om Sommcrmorgencn cn og anden
Drcng liste sig om vcd Kärnan, hvorfra han vender til
bage i lpftige Spring; han glcrder sig nemlig over ab
have fanget cn Kragcunge, der forlod sin Rede forend
Bingcrnc tillodc det. Nu ilcr den lille Rover hjemad
med sin Fängst, og ladcr dens Tunge klippc for at lcrre
den at snakkc. Den bliver nu mcer og mcer civiliseret,
men beftyldes i dcnne Tilftand for en lille Svaghcd, som
den imidlertid har tilfcrlles med Menneftenes Born. Den
siges nemlig at vcrre scrrdelcs bcgjerlig efter glindsendo
Metal og hvis man ikkc holder dens Binger vel stcekkcde,
flyver den op i ct Bindnc, som den sinder aabent, og
ftjcelcr behcrndigt en Ring ellcr andet lignendc Smaatteri.
som den kan tage i Nccbbet.
Men hvad der glcrder Bornene endnu mcer cnd Krage-
fangstcn, er at komme op i Taqrnet og bctragte det
smukke Landftab. Kärnan er cn tcmmelig stör Fiirkant.
i hvilken der gaaer en sncvcr Bindeltrappc op med mangt
et ftrobeligt Trappctrin, som man imidlertid hurtigt sprin-
gcr over. naaer det Oberste og bclonnes rigcligt for sin
Moic.
Her leircr man sig nu blandt Grcrs og Blomster og
nyder den smukke Udsigt. Ligeoversor Hclsingborg, med
cn halv (svenft) Mills Afstand mcllem begge Kpftcrs
ydersrc Spids, ligger Helsingoer, der baade med Hcnsyn
til Navn og Beliggenhed kan kaldes hiins Sosterstad.
Ncrrved Helsingocr paa en Oddc l-gger Kronborg med
vcrldigc Taarnc og Mure, cn Busemand, der med sine
af Forflaget fsnt Prorogatlon af Loveae om ftcm-
mede Flygtuinger » Frankrig indtil Slutningen af
Aaret 1843. Forstaget flotter sig iscer paa et
stört Antal spanstc Emigrantcrs Ankomst. Hr. Mou-
nier de la Sizerronne udtalte dct Dnstc, at de polste
Flygtningc, fom man nu i lang Tid »ncd Nytte har
anvendt ved de offentlige Arbeider, maatte blive
naturalifercde. Flere Deputerede toge Anledning til
at hentydc paa, hvor onsteligt dct var, om tzen
godc Forstaaelfe med Spanien künde blive gjen-
oprettet; den'mod vilde Hr. Liadieree og nogle
~ andre ikke vide noget at sigc om Conccssioncr imod
en Regjering, som var kommen til Verden under
Raabet: Franstmoendem doe! —. Den 25dc vü,
Köngen med Familie forladc Tuilericrnc og for-
ilcegge Refidcntsen til Reuilly. Prindsen af Wür-
temberg samt Belgernes Kongo og Dronning vi-lle
ledsage ham Verben, og opholde sig der til efter
Hertuginden af Nemours Ncdkomst. — Ved
MarfchaLcrne Momey's og Clauzel's Dod er
famtlige Marsch allerS Äntal funket ned til
syv, den reglementeredc Etat for Fredstid. Endnu
leve nemlig Marschallerne Soult og Oudinot.(fra
Keiferriget), Grouchy (fra de 100 Dage , Moli
tor .(fra Restaurationen), Gerard, Bälde og Se-
bastiarü (fra Juli-RegjerMgen). isom Monccy's
Efterfolger som Gouverneur i Invalidernes Hotel
moevneS Molitor.
Den 23de April. Marfchal Clauzel, der efter
(cengere Sygdom er dod i Toulouse paa samme
Tid fom den hcrligc Moucey, blev fett den 12te
Decbr. 1772 i Mrrepoir i Departementet Ariege.
Allerede tidligen helligedc han sig til Militairstan-
den og gjorde som Adjutant hos General Pcrig-
non Felttogene med i 1794 og .95. I det ita-
lienste Fcldttog 1799 commanderede han en Bri
gade; 1812 fulgte han General Seciere til St.
Domingo og lagde her ligcsaamegcn Tapperchev
som Talent for Dagen. Han erobrede fra de
Farvedc Fortet Dauphin og maatte, selv efter
Overgcncralens Dod og Armeens Nedcrlag, holde
dem i Tomme paa Caps Sletter. Vcd sin Til-
bagesiomst til Frankrig i Aaret 1804 uvna'vutes
han til Commandeur af ZEreslegionen og begav
fig Aaret efter til Nordarmeen som Divisionsge-
neral. Snart efter blev han forfat til Italien og
bibrog til dct heldige Resultat i 1809. Men
Spanien stulde blive Hovedstucpladfen for haus
militaire Heeder. Efter Slagct ved Duero blev
han istedetfor Marfchal Marmont, der af sine
Saar gjordes ukampdygtig,' udnoevnt til ArmecnS
Overstcommauderendc og ivcerksatte i Spidscn for
denne Armee Tilbagctoget fra Portugal, paa hvil-
ket han dagligen maatte leverc blodige Trcefninger.
Efter de franste Armcers Nederlag i 1813 kjcem-
pede hau med ligesaameget Mod som Hengivcnhcd
for Laodets Ansvar. Ved den anden Restauration
traf den kgl.Ordonnanrs af 24dc Juli 1815 ogfaa
ham, men det lykkedes ham at unddrage sig For-
folgelfcrne og undkommc til de forenede Stater.
Efter Revolutionen i Juli 1830 blev han valgt
til Deputeret, i 1831 forfremmet til Marfchal af
Frankrig og feuere udncevnt til Gcneralgouverncur
over Algerien. — En Privatstrivelfc fra Mont
pellier bereiter, at Marie Capelles Tilftand i
de sivfte Dage har gjort det nodvendigt at ifore
hende en Tvangstroie. Der er fra Paris md-
truffen Tillavclse til at anbringe hende i et mai-
son de saute i Hovcdstaden, men det synes fom
om hendes Tilftand ikkc tilfteder faa lang en Reife.
Hun vil blive bragt til et privat Galchuus i
Montpellier. En anden Skrivelse siger, at Marie
Capelle flere Gange har forsogt at bringe sig selv
af Dage og at man dcrfor har anjeet det nod
vendigt at ifore hende Tvangstroien. Man synes
imidlertid ikke at iroe, at hun er sindsforvirret. —
Commerce mcddeler af amencanstc Blade en
Rio Nunez (Vcstkyften af Africa) den 10de Jan.
daterct Skrivelse af folgende Judhold: „Floden
Nunez bliver for Oieblikket blokerct af franste
Skibe. Da denne Nations Kjobmcend beklagede
sig over flere Vilkaarligheder mod deres Personer
og Eiendom, har man fra Frankrig affcndt to
Krigsstibe og disse ligge nu for Anker ncesten lige
under den africanstc Kongos Paladfes Vin-
duer og fordre Oyreisning for det Fore-
faldne og Garanti for Fremtiden. Hs. forte
Majestcrt har 48 Timer til at fattc en Beflutm'ng,
og gjor han Vansteligheder, vil Kn'gcn oieblikkelig
blive erklirret. — General Bugcauds Venner ere
overbeviste om, üt han om kort Tik vil krhöide
Marfchalsstaven. — Forresten syncS det afgjort,
at Hertugen af Nemours ikke vil tage Deel i den
störe Expedition, der i noefte Maaned sinder Sted
mvd Abd-el-Kadcr. Hcrtugindens ftcmrykkede
Svangerstab holder ham tilbage i Paris. Hertu
gen af Aumale vil saaledes alene afgaae til Africa.
— Rygtet om, at en tilkommende Expedition af
den africanstc Armee ogfaa vilde komme til at be-
rore det maroceanste Gebeet, syncs aldeles ugrun-
dct. Allerede tivligere har Keiseren af Marocco
crklcrret de forstjellige franste Gesandter, at hanS
Overherredommc Me var af den Bestaffcnhed, at
han kau afholdr de enkelte maroceanste Grcendfe-
stammer fra at leverc Abd-el-Kadcr Recrutter.
LigefaaLidt fom et Strciftog paa maroccanst Ge-
bect ligger rimeligviiö Tangers Bombardement i
den franste Regjerings Plan, da en faadan For-
holdsrcgel blot vilde medfore nye Forviklinger i de
africanstc Forhold og navnlig fandfynü'gviis for-
anlcdigc Rcclamationer fra engelst Sidc. Allige-
vel er det en tcmmclig almindelig Tro. blandt
Publioam, at de franste Krigsstibe, der for kort
Tid siden have forladt deres Station i Tajo, af
gaae til den maroceanste Kyst. De ere forresten
gaaede i Sven med forscgleve Dcpescher og maae
ferst aabne disse 10 Mile ude.
Den 43de dennes plaidercdc Hr. Berry er
for Tugtpolitl'rettcn i Boulogne de engelfke
Blade Norümg ?ost^ Herald og Cbronicle's
Sag. Statssifcalen er optraadt fom Klager imod
en af ovemmvnte Blad affendt Eourecr ved
Navn VillierS, der imidlertid kun er at betragte
fom Figurant, da mau cgcntligen vil gjore den
engelfke Presse den Ret stridig, at beforvre De-
peschcrne fra Levanten og Indien uden det franste
PostvcesenS Mellemkomst tirccte fra Marseille med
en aparte Coureer til Boulogne, hvor ct Damp-
stib Venter dem, for ufortovet at bringe dem til
London« Herved vikides Tid af 40 til 50 Timer,
men dcnne Fordeel kjobes hvergang med cn Ud-
gift af omtrent 3000 Fr. I Begyndelfen fyntes
Postavministrationen ikke at have noget derimod
at indvende; den lov en Coureer frit passere fra
Marseille til Boulogne med en Depesche, for hvil
ken helePostgebyret var blcven forudbetalt i Mar
seille, faa at hiin ankom 40 Timer tidligere end
Brevposten Gent arm ernc havde Ordre til ikke
at lcegge Hindring i Veicn „i Betragtning af
Hans Egenstab fom Handelscourcer". Men snart
forandreve Sagerne sig i FinantSministeriet og
Poftadministrationcn gjorde Vansteligheder. Hr.
Humann gav et afflaacnde Svar paa er» af Morn.
Post’g hervcereude Correfpoudent, Hr. Grüncifen,
til ham indgivcn Anfogning, om at disse Privat-
senvelser maatte vedblive, idet Ministeren »ncente,
at en faadan Coureer ikke var at bctragte som
en HandelScoureer, hvilke kun fi'k Tillatelfc for
til ubestemt Tio indtrcedende Tilfaelde, imedens
der ved disse maanedligc Afsendclser begrurrdcdcs
en stadig Forsendelse, som stov i Modsigelse med
de lovlige Forstrifter om Postvoescnet, og virkcligt
blev ogsaa i Februar Maaned efter Finantsmini-
stercirs Befaling hiin Coureer anholdt, belagt
med en Pcngemulct, Hans Breve fratagnc ham
og ovcrgivne til Postens ordinaire Befordring.
Den cngclste Presse henvendte sig nu til Prcesi-
denten for Ministerconseilet. Af Marschalens
Svar fremgaacr, at FinantSininisteren vil give sit
Minvc til Affcerdigelfen af en Coureer »ned cn
Postchife men ikkc tilheft, hvorved man imidlertid
igjen vilde tabe den tilsigtede Fordeel af Hurtig
heden. Da denne Uvvci altsaa ikkc tilfredsstil-
lede, gjorde man et sidste Forsog hoS UdenrigS-
minifteren Hr. Guizot, der imidlertid udrettcde
ligefaalidet hos Finantsministeren som Marsckal-
len. Da han imidlertid var af den Anstuelse,
at der dog künde gjores Noget uden at trcrde
Nogen for ncer, tilbod han sig at ville lade de
fra Indien indlobne Brevstaber komme med sit
Cabinets feeregne Stafct, altsaa under sit Segl,
fra Marseille til Paris, hvor de strax künde ovcr-
gives Journalernes Correfvondcnter, for af disse
at befoidres med Coureer vidcre til Boulogne.
Men Affendelsen af en faadan soergen Coureer
herfra til Boulogne blev af Postadministkationen
ligeledes anfeet for anordningsstridig: ved Cou-
rcrcns Ankomst bleve Depeschernc fratagnc ham
og ovcrgivne paa Posthusct lig andre Breve, og
Overbringercn, den ovenncev»»te Villiers, tiltalt
fordi han havde antnasfet sig Befordring af
Breve, fom efter Consulcrncs Resolution af 27de
Prairial Aar IX. tilkommcr Posten alene. Maxi
mum af Pengemulcter», som den Anklagcde künde
idommeö, er 300 Fr. Naturligviis ligger Sa-
gens Hovedinteresfe ikke heri, men i det almindc-
lige Retssporgsmaal, om dct ikke staaer Enhver
frit for, i paakommende Tilfcelte at affende Han-
delscourerer tilhest, naar man i Forveien har be
talt Postgebyrerne, og altsaa fyldcstgjort Stats-
casfens Fordring? Hr. Berryer bejaede dette
Sporgsmaal i sit glimrende Playdoyer. Dvmmcn
vil blive afsagt i disse Dage, efterat det Offent-
liges Sagforer i alle Puncte»- har bestrcrbt sig
for at hcevde Postforvaltningens Privilcgicr. Jme-
bens dette Sporgsaal verserer for Retten i Bou
logne, har den engelste Ambassadeur Lord Cow-
ley ogsaa gjort flere Skridt ved Udcnrigsministe-
riet paa Times's Vegne, fern ligeledes har klaget
hos Lord Aberdeen over, at dcts Breve og De-
pcschcr fra Indier» blive tilbageholdte af dct fran
ste Postvcrsen. Urrderhandliugerne desangaaerrde
ere endnu i Gang. — Dct engelste Blad Rom.
Cbro». siger angaaende denne Sag: „Norn.
Cbron. er i Boulogne bleven anklage»- af Post-
vaescnet, fordi dct det havde affcndt Efterretnin-
gcr fra Ostindien »ned cn Coureer. Vi vidste
virkeligt ikke, ^it det er nogen Forbrydelse. Er
dct er» faadan, faa have vi allcrede lcenge teeret
varite til at begaac den i Publicums Jrrtcrcsfe.
Det franste Finantsministerium har imidlertid nu
for forste Gang i 20 Aar opdagct at det er en For
brydelse, og saaledes soetter dct vö nu under Tiltale.
Vi bcnyttede Hr. Berryers Talent til vvrt For-
svar, og han var i sine Clienters Interesse »tot
saget til at give sclsomme Oplysninger, ja mcre
end vi egentlig havde onstet, Hr. Humann fpiller
en frnrik Rolle derved. Hele Boulogne rrdbrod
ensstemmigt i Daddel over ham, blautet tuet
Latter paa Hans Bckostning. Vi »naae errdnu
fremhceve den Modtagelse, som Hr. Berryer farrdt
i Boulogne; Hr. Berryer er er» Statsrnand, i
hvis Forhaabninger og Anstuelfer vi i det Mindste
tildeels ikke ere enige. Han er imidler
tid cn liberal Tory og, öfter hvad vi troe, en
redelig Statsrnand. Hans Modtagelse i tenne
betydelige By var meget glimrende. Alle Nota-
biliteter ilede harn irnode, og kappcdcs samtligen
om at indbyde og fctere ham. Og dette gjorde
ikke blot den sättige gamle saakaldtc Noblesse der
paa Stehet, Grcver og Baroner, som leve af
Brod, Oft og Stolthed, »ncn selve Autoriteterne,
de overste Justitsembedsmcend, de anfeteste Folk
kappedeS om at eere Hr. Berryer. Vi troe ikke,
at de Franstes Kongo har synverlig Grund til at
raffe Hr. Humann for den Maate, paa hvilken
cn Statsrnand, hvem denne Monark ikke kan vcere
fynderlig bevaagcn, er blcven modtaget i en af
Hans Riges forncmste Stader.
Mejico og Tejas.
Allerede i Juni Maaned f. A. meddeelte
Bladcne cn Skrivelse fra cn hoitstaaende, med alle
Statsforhold paa det Noicste bckjendt Mejicancr,
i hvilken et nyt Forsog paa at tilbageerobre Tejaö
erkloeredcs at vcere ncerforestaaende. Denne Bc-
givcnhed har nu virkclig funtet Sted, og vi »nene,
at det ikke vil vcere uden Interesse at meddele et
Udtog af et fra samme Kilde hidrorende Brev,
datcret fra Hovedftaden Mejico, den 1 2te Fe
bruar, altsaa kort forend Jndfaldet i Tejas vir
kclig stete: „...Den nuvcerende Regjering er bc-
stjcftiget med at afvadste den Plct, som den forc-
gaaende Administrations brodefulde Ligegyldighed
har ladet stdde paa Landete Mrc. Den er be-
stjeftigct med at organisere en respektabel Land-
hcer, at anstaffe Skibe, for at tilveiebringe cn lille
Escadrc og bringe Verden til at crkjende den Sand-
hed, at Mejico for vil forsvrnde af Nationerncs
Rcrkke, end selv blot ct Oieblik give sit Samtykke
til Astrcedclsen af cn Fodbred Land. Allerede ere
Jnitiativerne tagne imod Tejas, allerede er der
givet Ordre til at lade Tropper rykke frem imod
Tejas, og til ncestkornmende Foraar ville Republi-
kens Vaaben have viist sig dct Land vcerdige, som
de tilhore. Da jeg er overbeviist om, at Mejico
paa samme Dag, som dct vilre anerkjendc Teja-
nerncs Rebellion fern cn Retfcerdigheksact, vilde
faa at sige understrive sin egen Dodstoin, faa
rrocr jeg, at Regjermgen med fuldkonuncn Ret er
l'esiemt paä ai vove Alt, naar blot dens Es?§
gode Navn ved ct saadant Offer kan oprethokdes^
Tiden vil lcrre det. Da vi i Tejas ikke alene
bckjcernpe den frafaldne Provinds, men ogsaa en
Etat, som endnu ikke har ophort at understotte
Slaveriet, faa er Efterrctningen om Tractaten
irncllem Engelland, Frankrig, Preussen, Rueland
og Dsterrig til Slavehandlcns Unvertrykkclse her
blevcn optaget »ned dobbelt Glcede." — New York
Courier af 26de Marts mcddeler flere Actstykker,
som angaae Mejicanernes sencste Jndfald i Tejas,
og iblandt Andet ogfaa folgende Brev fra Pre
sidenten i Tejas, General Houston, til den tejanfle
Consul i Nctv Orleans: „Galveston, den Ute
Marts. Sandsynligviis vil De finde, at der t
New Orleans og andre Dole af de Forenede Sta
ter foraarfages stör Bevcegelse ved Mcjicos sidste
Foretagende imod Tejas. Skulde der findes Folk,
der begjere som Frivillige at ile vor Republik tik
Hjcelp, eller stulde Folk onste at udvandre til Te
jas, faa vil det vcere Deres Pligt at mettele den»,
at enhver Jndvandrer maa medbringe en god Rif
fel eller Flint, tilligemed Patrontaste og Krudthor»»,
saavclsom i dct Mindste 100 Patroncr, en god
Tornister og Klceder for sex Maanedcr, samt at
han har at forpligte sig til Krigstjeneste i sex Maa-
neder i Overccnsstcmmelse »ned de tejanste Mili-
tairlove. De maae forelobigt landscettcs paa et
ellcr andet Punkt Best for Brafosflodcn, og vcere
forfynede »ned Proviant for otte Dage. Der
antageö ikke nogct ringerc Antal J»»dvandrcre ad
Gangen ent 56, orducde » et velorganifcret Com
pagnie , og Chefernc for saadanne Compagnier
have ufortovet efter Landingcn at melde sig HoS
KrigSsecretaircn, for at modtagc Hans Ordre. Bi
kunne i det Mindste stille 10,000 Mand i Marken,
og i Nodsfald vilde vi kunne udstrive 15,000 Mand.
Krigcn vil ikkc kunne vare lcenge. Intet mejicanst
Troppccorps er »'stand til i lang Tid ar holde' sig
i Tejas. Tejancrneö Forbitrelfe vil ikke taale,' at de
res Jordbund lcenge bcflnittcs af de flavistc AugribereS
Fodtrin. Mejico har begyudt Krigen og paa ny
opvakt alle deres Uvillie, som i Aar»den have fulgt
dets blodgjerrige Grusomhed og vets magelosc Tro-
loshed lige siden den forste Bcleiring af Alamo.
Lad Mejico fee sig for, hvilken Lon der Venter det
for dets Urcticerdighcd". — Ogfaa af Privatbreve
er det klart, at Tejancrnc have mcre at frygte for
Mangel paa Ammu»»itiou og andre KrigSforno-
denhcder ent for Mangel paa vaabendygtigc Folk.
Dette fees desuden ogsaa af den af Houston ud
stedte Prdclamation, i hvilken han befaler HcerenS
Opstilling i Overecnsstemrnelse med den bestaaende
Organisation og tillige bestcmmer, at Enhver, som
kaldes til Tjcneste, har at rüste sig for 3 Maane-
dcrS Tjeneste, og »uaa vcrre forfynet nieö gode
Vaaber», Levnetsmidler for ötte Dage og hundrede
Patroner. I dcnne Proclarnation blive forresten
Mejicanerne, ifalv de paa i»y stulde forsoge paa
at fore Krigen paa den af dem tidligere brugte
blodgjerrige Maade, truede mev den mcst udstrakte
Hcvn og Gjengjceldelse. Forend det kom til det
sidste Uvbrud af Krigen, hvilket forncrnineligen fy-
ncS at maatte tilstrivcs Santa Anna's personlige
Uvillie imod Tejas, havde der fundet en diploma
tist Brcvvexling Sted imcllem den netop fra Europa
til Arnerica tilbagevendte General Hamilton,
fom i den feuere Tid har gjort sig bckjendt vev
fine finantfiesie Underhandlinger til Fordeel for Te
jas, og den mcjicanste Regjering, i hvilken Corre-
spondance Hiin havde sogt at gjore tiefe Betin-
gclser, paa hvilke Anerkjcndclsen af Tejas fra Me-
jicos Sidc onstcdcs, antageligc for Sidstnoevnte.
Diese (allcrede tidligere af os korteligt bcrorte)
Betingelser indeholdes i folgende Brev fra Gene
ral Hamilton til Santa Anna, daterct New-
Orleans den 121e Januar: „Omendstjondt
leg er Borger i de forenede Stater, har dog Re-
gjeringen i Tejas givet mig dct Hverv, at udvirke
Anerkjcndelscn af dens Lands Uafhcengighed fr«
7 europceiste Magters Side, samt at lede Visse
finantsicUc Opcrationer, angaaende hvis' Tilcnde-
bringelfe og Ratificering jeg nu staaer i Begreb
»ncd at vendc tilbage til Tejas. At jeg nu til-
strivcr Dem, steer ikke af mulig Frygt for, at Me-
jico paa ny stulde gribe til Fjendtligheder imod
Regjeringen eller Folket i Tejas. Men jeg tager
mig den Frihed at gjore Deres Exe. det Forstag
(ifalt De maatte anfee dct foreneligt »ned Meji-
cos 8Ere og Interesse), ak der fra McjicosZSide
Kanoner behcrflcr Farvandet og Seilcrcn koinmer saaledes
ikke dort uden at erlccgge Tribut. Sjcelands Kyster ere
udmcrrket smukke, frugtdare og smilendc. Her feer man
Begclunde, yndige Hufe i dcn rigc Lovmasse, jsolcredc
Trccgrupper paa Bakkerne, gronne Enge og gule Soede-
markcr, fiarpt akbrudtc af morkc Dale. Scct Kikkerten
for Spiet, og Du seer Kanonerne paa Fcestningens Bolde,
„Rodkjolernc" med deres Gevcercr, Bogncn, som ruller
Pen ad Bcicn med Stovftpcn efter sig ellcr cn smuk Pige
lystvandre i det Gronne.
Tilvcnstre i Sundet har man Hveen, mcrrkvcerdig ved
det Observatorium, Tycho Brahc havde her, men som nu
liggcr i Ruiner. Längere borte i den blaanendc Spns-
krcds seer man flere Taarnspür reise sig. Det er det
nogle Miil borte liggendc Äjobenhavn. Gamle Folk vide
at sortcclle hvorledes de cngang vcd cn Luftspciling, der
er sjoeldcn i dissc Farvandc, saae ikke blot Taarnspircne
men hele den danste Hovcdstad rigt belpst af et magift
Skin komme narmere og ncermere ligesom flydende paa
den stille Bandfladc. Jeg har Hort den oplyste Betragter
af dette Phcenomcn malerift beftrivc dct og den Eenfoldige
endnu bcrvende tanke derpaa. Paa samme Tid havde
nemlig en Fantast sorkyndt, at Jorden stulde forgaae netop
i de Dage. Hvad künde der nu vel vcere Andct end at
dcnne Odclcrggelse var begpndt med Kjobcnhavn, der af
cn hcmmelig Magt var blevet rokket i sine Grundvolde
og flyngct ud i Sundet! Men cn anden svommende Stad
seer Du i Birkclighedcn her, den talrige Masse af Far-
toicr. Med Kikkerten vil Du kunne opdage Flag fra Lande
ffern og ncrr. Elster Du Solivct og er Du noicre bc
kjendt med det, findcr Du her en rig Mark for'Din Skue-
lyst; eller er Du Forfatter, kau Du heute pittoresie Scener
for en Somand. Ellcr krydser Du endnu i Ungkarlslivet,
men soger en Havn, for at ende dcnne Fart, saa kan Du
leere cn Krigslist as Krpdscrcn hist Henne. Mcd frift Bind
i sine Seil klover han Bolgcrnc og ncermer sig Kysten
som for at käste Anker der. Man Venter den smukke
Seiler og udftrcckker mcd Glcede Haandcn imod ham, men
pludselig gjor han. cn ftjelmst Bandring og ilcr attcr ud
i Sundet. Just ved disse behagelige, leite Bcvecgelser
bliver han mere interessant; man seer mcd Loeugsel efter
den Forsvindendc og loengeS efter at han stal komme til
bage. Hvo veed? Han kommer nok . . . Ja, saafremt
han ikkc har andre Planer og findcr en bedre Havn.
Paa den svcnsic Side har man langt borte tilhoire
Kullen mcd dets mange Toppe og i Omegnen stere smukke
Herresceder, den yndige Sundhedsbroud Helsan med dens
Egn, og tilvenstre Lankskrone med dens tvcspircde Kirke.
Her er ikke heller Mangel paa vcxlendc Gjcnstande, der
künde fortjcne at betragtcs, men man glcmmer dem for
det Mestc for Maleriets rigere Parkier.
Skjonnest maaftee er denne Udsigt en stille Sommer
morgen, naar Sundcts Bolgcr have lagt sig og Band-
massen udbrcder sig glat som Silke, snart glindscndc hvid,
snart lyseblaa. Lüften er nu saa gjcnnemsigtig og Gjen-
standcne syncs ncermere end for. Du kan med det blottc
Die sce flere Details, hvilke Du igaar kun künde opdage
ved djcrlp af Kikkerten. Helsingor og Kronborg, der
spcile fig i Bandet, reise sig ligesom i sorpngct Skikkclse
og i rcncre Conturer, ligesom om Naturen med fin Mester-
haand havde faret hen over selve Menneftenes Bcerk paa
samme Tid som den har udgpdt Morgenens Ande over
Land og So. Man dvceler gjernc ved dette Sy/i; det
synes som om der hviledc et Tryllcri over det Hele, iscer
hvis i det Samme klingende Toner ligesom svcrvc over
Ens Hoved. Dette er Morgenringningen i Helsingocr,
baarcn over Sundet af en lct Beftenvind, men som / for-
mildet ved Afstanden, lpder som et*harmoniflt Klokkcspil.
Man bar endog enkelte Gange Hort Bagtcrncs Aflosnings-
raab fra de danste Fcrstningsvoldc, og hvis man tor troe
en Digtcr, der maa have havt et scrrdcleö fiint Orc, stal
man forncmme mange andre Lpo^og Stemmer fra Nabo-
riget. Efter nemlig at have bcsjunget nogle af dissc
standser han forundret; der er Nogct, han har Hort, men
ikke strax kan forklarc sig. Dog udbrpdcr han til Slut
ningen, den naive Mand:
„Ak jeg glcrdes denne Gang
Bed den danste Hanes Sang.
Men dct »naa have vcrret i de gamle fjendtligc Tider
man horte dette Raab fra den Stridslpstne; nu er det
blot Frcdsstemmer Danmark sender det svenfle Land.
Ligesaameget som jeg som Barn holdt af at betragtc
den stjonnc Udsigt jeg ovenfor har sogt at bestrive, ligesaa
bange var jeg for Kärnan. Man havde beflrevet mig
den som ct Tilhold for tusinde Slags Spogcrier, for-
fcrrdclige Sagn, der, tilborligen sortalte foran den hcn-
docnde Luc om Aftcncn, ikke undlod at gjore Jndtryk paa
der blöd Barnesind. Man havde nemlig i morke Aftener
scct Drager paa Jldvinger have sig iveiret fra Kärnan,
sect störe Lover, colossale som Lovebakkens, vanke om
der med glodende Tungcr, sect hvidtkla-dte Skikkclser med
Svcrrd i Hocnderne Hoppe ud igjennem Skydchullcrne og
Hort grcesselige Raab derfra. Man havde ogsaa i»ccr de
sidste Foraaröncetter Hort der et forscerdeligt Baabengny
og scct afhuggedc Hovcder rulle ned fra Taarnet. Et
mcre dcrmpet Baabenbrag ligt et tungt Suk i Kärnans
hcmmeligc Jndre var nogct ganstc Scrdvanligt, hvilket
maastec bctpdede, ar danste Stridsmcrnd, der vcd Helsing
borg varc flagnc af Stecnbuk, i fuld Rustning vare dragno
ind i Taarnet, hvcr de undertidcn i Spogelsetimen atter
faac Liv og Bcvcrgelsc, medens de bindeS af en mcrgtig
Fonrpllelsc, ligesom Maurerne efter de sidste Nedcrlag, de
led, stygtcdc ind i Granadas Djcrge, hvor de den Dag
idag cndnu vcntc paa Forlosning.
Dissc FortcrUingcr gjorde mig saa bange, at jeg
neppe cngang om Dagen vovcdc at gaae alene forbiKäi--
nan. Ferst, da jeg var kommen i Skolen, blev jeg noget
modrgerc, eg da jeg cn Foraarsaften tilligemed toKamme-
rarcr var vcd Taarnet og de morede sig med at käste
Smaaftcne ind igicnncm nogle Hüller paa den tpkkc Ege-
dor, log jeg Mod til mig og kasicde ogsaa en Steen ind.
En af mine Lcgekammcratcr, der var gaaet hen til Deren
for at samlc nogle Stene op, der ikke vare komne ind,
stillcde sig paa Tceerne og tittede ind igjenncm et Hul.
Pludselig udstedte han ct Skrig og focr bort. Alt mit
Heltcmod var nu sorsvundct, jeg vcndtc om og lob af
alle Krcrster som om de Udtungedc Lever eller de hvide
Gestalter satte efter mig. Jeg havde rimeligviis ikke
ftandset forend jeg var kommen hjcm, hvis ikke min Ka-
stjct var falden as mig. Da jeg bcrvende og ikkun halvt
vendte mig om for at tage den op, saa jeg mine Kamme-
rater staae ganfle stille ved Taarnet og lce over mm
panistc Skrcrk. Harmsuld over deres Narren, men endnu
mere flamfuld over mit Cujoneri vendte jeg tilbage til
dem og gjorde det Loste aldn'g meer at lade mig streemme.
(SlultcS).
